SIGNE MUNK LARSEN

Jeg brænder for at gøre en forskel for børn og deres familier. Det er en stærk følelse hver gang man får lov at hjælpe et barn til bedre betingelser fremadrettet ved at støtte og facilitere deres motoriske udvikling. Jeg ved af erfaring hvor mange forhold der spiller med i dette. Derfor vil jeg altid se holistisk på situationen og forsøge at inspirere børn og deres forældre til at få en aktiv hverdag, hvor bevægelse bliver en naturlig del.

Jeg lægger vægt på relationen og det gode samarbejde. Det gælder både i forhold til barnet og forældrene. I mødet med barnet er jeg nærværende, respektfuld, omsorgsfuld og nysgerrig. Jeg ønsker at skabe en god og tillidsfuld kontakt til den enkelte, og gør meget for at forstå det lille menneske bag, for derved at kunne motivere til en positiv udvikling og et godt behandlingsforløb.

De sidste år har jeg arbejdet som børnefysioterapeut i Børnecenter København og før det i offentligt regi og på klinik. Igennem årene har jeg arbejdet med alle aldersgrupper, fra forskellige sociale lag og med vidt forskellige problemstillinger.

Jeg varetager individuel behandling samt holdtræning.

Jeg er gift med Jonatan og sammen har vi tre piger på 11, 8 og 6 år.

Jeg glæder mig, til at møde dig og dit barn i klinikken.


Uddannelse og kurser: 

  • Professionsbachelor ved Skodsborg fysioterapiskole i 2008.
  • Opfølgning Konsultative Praksisformer
  • Fascier og bindevæv v. Pernille Thomsen
  • Motorisk kontrol og bevægelsesanalyse ved Lars Henrik Larsen
  • Hjernens plasticitet, Helena Elsass Centeret                                                    
  • Gross Motor Function Measure (GMFM)
  • Børn og bevægelse, Odense                                                      
  • Forflytningskursus, Gladsaxe
  • Idrætsskader, CVU Nordsjælland & København
  • Fysioterapi, træning og brug af udendørsrummet, CVU Syd Næstved
  • Teknikker til sportstapening, CVU Nordsjælland & København
  • Bassinterapi, CVU Nordsjælland & København