MORTEN ASMUSSEN

Udannet fysioterapeut PH Metropol Kbh 2014. Jeg har taget en 4 årig Muskuloskeletal Diplomuddannelse MPT. En muskuloskeletal fysioterapeut, er en fysioterapeut, som har gennemgået en efteruddannelse i undersøgelse, diagnostik og behandling af problemer i “bevægeapparatet”. Det vil sige problemer med ryg, nakke, arme eller ben. Også undersøgelse, diagnostik og behandling af muskler, nerver og bindevæv, som sørger for, at vi kan bevæge os uden smerter. Derudover lærer en muskuloskeletal fysioterapeut om forskellige smertemekanismer som akutte smerter, langvarige smerter og smerter, som stammer fra selve nervesystemet.

Uddannelsen er anerkendt af foreningen Danske Fysioterapeuter, og er ligeledes internationalt anerkendt. Uddannelsen består af en kursusrække, som strækker sig over flere år. Hertil kommer mindst 100 timers praktik hos en færdiguddannet muskuloskeletal fysioterapeut og et omfattende litteraturstudie. Uddannelsen afsluttes med eksamen.

Uddannelse og kurser

  • Exam MPT Muskuloskeletal Fysioterapi (2016 – 2019)
  • Diplom Muskuloskeletal Fysioterapi (2019 – 2020)
  • Dry Needling (2016)
  • Kinesio Tape Advance (2017)
  • Kliniske retningslinjer Lænderyg og nakke (2017)
  • Mulligan Mobilization with Movement A, B, C (2017)
  • Team Danmark Sports Concussion (2018)
  • Differential diagnostik i Reumatologi, Ortopædkirurgi, Spinal Kirurgi & Billede Diagnostik Undersøgelse (2018)
  • Team Danmark Aldersrelateret træningskoncept & skadesforebyggende træning (2018)

Erfaring:

2014: Fysioterapeut Ørestadens Kiropraktorer

​2014 –: FysioDanmark Herlev

​2015 – 2017: Fysioterapeut i Dansk Ishockey Forbund U16

​2015 –: Tilknyttet Brøndby IF, som fysioterapeut for Brøndby MasterClass + Superliga.

​2017 –: Fysioterapeut i Dansk Ishockey Forbund U18+U20

2017 –: Tilknyttet RSIK

​2018 –: Fysioterapeut Danske Ishockey Senior A-Landshold.

2019 –: Skovlunde Fysioterapi

 

Særlige kompetence-og specialviden indenfor:

  • Idrætsrelaterede skader
  • Behandling af professionelle atleter
  • Alle bevægeapparatets problematikker herunder især, skulder, hånd, hofte, knæ samt ryg og nakke.
  • Langvarige smerter/smertetilstande.

Hvad kan du forvente?

  • Empati og nærvær i netop din situation.
  • Diagnostik af problematikken samt tidshorisont for smertetilstandens ophør.
  • Kvalitet i den behandling og genoptræning du modtager.
  • Relevante øvelser for at mindske smerten og undgå recidiv.
  • At blive informeret omkring netop din tilstand, således at det giver mening for dig. Information er et af de vigtigste behandlingsredskaber.