IDRÆTSFYSIOTERAPI

Vi varetager behandling og genoptræning af alle typer idrætsskader, for både eliteudøveren og motionisten. Vi vejleder og træner også profylaktisk (forebyggende) for eksempel forud for sæsonstart eller skiferie.

Skaderne kan være mangeartede som følge af akutte og evt. traumatiske hændelser (overrivning af ledbånd, forstuvninger, gået af led og brækkede knogler). Der kan også være tale om mere kroniske skader for eksempel opstået af overbelastning gennem længere tid.

Problematikkerne kan relatere sig til nedenstående områder:

  • Fod: Hælspore, nedsunken forfod, achillessene
  • Knæ: Løberknæ, springerknæ, menisk, korsbånd
  • Hofte/lyske: springerhofte, overbelastning, fibersprængning
  • Skulder: Instabilitet, hyper-mobilitet, impingement, overbelastning
  • Albue: tennisalbue, golfalbue